Detektionselementerne for initiatorer omfatter type, restmængde, renhed, stabilitet og polymerkompatibilitet. Almindelig anvendte detektionsteknikker omfatter gaskromatografi, høj-væskekromatografi, massespektrometri, spektrometri og elektrokemiske metoder.
Gaschromatografi-massespektrometri (GC-MS) er en vigtig metode til bestemmelse af initiatorindhold, velegnet til at bestemme indholdet af fotoinitiatorer i strålings-hærdede belægninger. Denne metode bruges også til samtidig at bestemme ni fotoinitiatorer, herunder benzophenon og 4-methylbenzophenon, i fødevareemballagematerialer. Detektionsmetoden blev etableret ved at optimere prøveforbehandlingsbetingelser og GC-MS-detektionsbetingelser.
Initiatorkoncentrationstitrering er et vigtigt kvalitetskontroltrin i polymersyntese og kemisk produktion. Peroxidinitiatorindhold bestemmes ved hjælp af jodometrisk titrering eller ceriumsulfattitrering, mens azoinitiatorkoncentrationsanalyse er baseret på nedbrydningsegenskaberne for diazogrupper.
Ydeevneevalueringen af makromolekylære fotoinitiatorer inkluderer fotoinitieret polymerisationskinetik, termogravimetrisk analyse og belægningsydelsestest. For eksempel er den maksimale reaktionshastighed for PTF-fotoinitiator, der initierer polymerisationen af trimethylolpropantriacrylat, 0,037 s-1. Termogravimetrisk analyse viser, at dens termiske stabilitet er højere end for 1173 fotoinitiator. Belægningsydelsestest viser, at effekten er bedre, når mængden af PTF er 4 % af massefraktionen af hærdningssystemet.
